Aflastning og bosted til børn og unge
Antons Hus har aflastningstilbud og bosteder til børn og unge voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Organisationen hedder Antons Hus, som er en fælles betegnelse for vores 6 afdelinger:
Vi har tre bosteder: Antons Bosted, Antons Bosted Bakketoppen og Antons Bosted Andebølle.
Vi har tre aflastningshuse: Antons Røde Hus, Antons Gule Hus og Antons Aflastning Andebølle
De små afdelingsenheder sikre, at børnene og de unge er sammen med kendt personale i deres aflastningsperiode og på bostederne. Barnet/den unge er tilknyttet én afdeling og passes i små børnegrupper.
Vi er et pædagogisk og ergoterapeutisk tilbud, vi lægger vægt på relationen og tror på, at det er igennem relationer, at vi udvikler os.
Vi ønsker at understøtte børnene/de unges muligheder for at opbygge venskaber.
Vi har en god normering og der er altid uddannet personale sammen med børnene.
Vi har fokus på fællesskabet og på at den enkelte oplever at være en del af fællesskabet. Hverdagen og aktiviteterne tager altid udgangspunkt i den enkelte og i gruppens behov.
Udgangspunktet er, at det skal være hyggeligt, sjovt og trygt at være i Antons Hus.
Der tages individuelle hensyn til alle børn og unge.
Kontakt gerne daglig leder for yderligere information: Jeanette Dyrup
e-mail: jd@antonshus.dk eller på telefon 52 50 46 20