Antons Hus blev stiftet i 2011 af 5 ergoterapeuter, der brændte for faget og målgruppen. Siden har Antons hus udviklet sig til både at være et ergoterapeutisk og et pædagogisk tilbud til børn og unge med særlige behov og komplekse funktionsnedsættelser.
Vi har udvidet, så vi nu har tre aflastningshuse og tre bosteder, men kerneværdierne er stadig de samme:
- At give børnene/de unge en tryg dag sammen med voksne, der kender dem og forstår deres behov.
- At have fokus på udvikling, relation og fællesskab.
- Altid med udgangspunkt i børnene og de unge.
- At lave meningsfulde aktiviteter.
- At være en institution hvor faglighed og samarbejde er i højsædet.
Desuden ønsker vi at være en institution i udvikling, hvor tværprofessionalitet og faglig refleksion, sikre en høj kvalitet i tilbuddet.