Huset ligger ved siden af vores bosted i naturskønne omgivelser i Andebølle tæt på Vissenbjerg. Huset er hyggeligt indrettet og omkring det store bord i køkkenet er der plads til alle. Der er en hjemlig atmosfære, og i køkkenet laves der mad, mens børnene slapper af eller er optaget af leg/aktivitet. Stuen indbyder til nærvær og fordybelse, og fra børnenes/de unges værelser er der en dejlig udsigt over grønne områder.
Bag huset ligger en indhegning med geder, der går og græsser året rundt, og i den store have er der trampolin og masser af plads til udendørs aktiviteter.